Så fik jeg lært at sy patchwork på amerikansk og det må man sige er noget hurtigere end “over pap”. Jeg troede slet ikke man kunne gøre det på andre måder en “over pap” men jeg blev klogere… heldigvis. :-)
Det er uden pap, hvor man syr efter stregerne og så som man kan se på billederne nedenfor. (Hvis I kan tyde det.) Det er altså genialt! Ikke noget med at klippe pap til, ri/lime, men bare gå i gang. Og så kan man genbruge pap-stykkerne til at tegne efter.
Det har bevirket at jeg på en aften kan lave en firkant, hvilket jeg var flere dage om med “over-pap”, så nu er der håb forude med at nå at få lavet tæppet færdigt. Bare engang… ;-) De stykker man syr sammen skal bare ikke være for små, for det kræver at man er lidt mere præcis…
Så nu har jeg fået lavet firkant nr. 2 – 3 – 4!
Synes selv at de er ret fine. skønne farver til et pigeværelse. (dog er farverne ikke så klare her, da de er taget til aften.)
Næste kursus-dag er om 4 uger og der skal vi lære endnu en metode. SKØNT at lære noget nyt hele tiden! :-)