tirsdag den 28. februar 2012

Hæklet hue og give away!

Min veninde mangler en hue til at løbe i som ikke er lavet af uld! Nu har hun en.





Den er hæklet i dette lækre garn som jeg havde liggende.



Den røde detalje er hæklet i rødt bomuldsgarn fra kvickly. ;-)
Opskriften kan du finde her!
Se min give away i forrige indlæg. :-)
- Posted using BlogPress

mandag den 27. februar 2012

Give away!

En give away i anledning af mine maaange læsere, hvor er det bare skønt!!!!! :-)
Jeg synes det er ret sjovt at hækle rangler.





Jeg har ikke fået hæklet så mange endnu men mon ikke der kommer flere samtidig med at flere og flere af vennerne får børn. Jeg kan godt li de lidt "anderledes" rangler og så kan jeg godt li en udfordring!
Derfor kan du i denne give away vinde en rangle efter eget valg!
Alt du skal gøre er at være FAST LÆSER og skrive i kommentarfeltet HVILKEN slags rangle du ville synes var sjov/fed/skør/skøn/sød eller hvad du lige synes. :-)
Hvis du nu ikke lige står og mangler en rangle, kan du istedet vinde et hæklet bogstav efter eget valg. Hvis du vælger et bogstav skal du skrive hvilket bogstav du gerne vil have SAMT komme med et bud på en rangle.




Vinderen trækkes d. 27 marts kl 20. :-)
I må selvfølgelig meget gerne linke men det gir ingen ekstra lodder... Brug gerne det øverste billede...
- Posted using BlogPress

Heldige mig!!!!

For lidt tid siden vandt jeg denne bog hos Karina!


Heldige heldige mig!!! Der er godt nok mange fine ting deri. :-) Frem med nålen! :-)

- Posted using BlogPress

søndag den 26. februar 2012

Lidt herfra

Solens dejlige stråler banker ind af vinduet. Og herinde ligger vi. Min lille prut er blevet syg. Hun ligger bare og ligger. Og sover lidt engang imellem og hun har feber. Vi har været til vagtlægen men det er "bare" feber... Idag har hun spist 1 pomfrit, 1/2 filur is og hun har drukket 1/2 kop saftevand siden i morges kl 5. Og nu har hun så lige kastet der hele op. :-( Prøver at lokke lidt børnepanodil i hende men det er ikke lykkes endnu. Det er ikke sjovt... På de sidste 16 dage er det her hendes 4. sygeperiode... De andre gange har været opkast og en lille smule feber...Men ikke feber som nu...
Jeg vil lige gøre opmærksom på Akuttelefonen hvis du ikke allerede kender den. Har nu brugt den to gange og har kun haft super erfaring med den. Man føler de tager sig tid til en og det er ok man bare er bekymret mor. Det betyder virkelig meget!
Når Sofie sover får jeg hæklet lidt på en hue til min veninde.


Og så kan jeg fortælle at garnet jeg viste igår er til mit "lappetæppe" som jeg er igang med. :-)
Rigtig god søndag til jer alle. Og nyd lige solen lidt for os....

- Posted using BlogPress

fredag den 24. februar 2012

Lidt fra tante grøn

Jeg har to ynglings-garn-netshoppesteder: Yarnfreak og Tante Grøn.
Denne gang er der garn og bog fra tante grøn. Garnet skal bruges til et nyt tæppe, denne gang til mig selv og så er det hæklet... ;-)




- Posted using BlogPress

onsdag den 22. februar 2012

TÆPPET!

Her får I lige billedspam af min datters senge-hygge-tæppe. Det har været et år undervejs men det har også været et stort arbejde. Her kan I se nogle af de andre indlæg jeg har lavet om tæppet. Det er håndsyet, dog er de rammerne og kanten syet på maskine. Tæppet er ligeledes håndquiltet.
Jeg er rigtig glad for at have prøvet at håndsy og håndquilte men det næste tæppe jeg skal lave, vil jeg nok undgå at håndquilte alt for meget. Det er lidt kedeligt... ;-/ Nok også derfor det er trukket ud med at få det færdigt. Det er bomuldstof på forsiden, et tyndt lag vat i midten og blødt fleece på bagsiden. Kanten rundet er hæklet i mercineret bomuld... Nå men her er det så!












 Sofie fik tæppet igår på hendes 3-års fødselsdag og hun er heldigvis meget glad for det. :-)

mandag den 20. februar 2012

Jeg nåede det!

Var færdig kl 01.15 i nat... Billeder får I senere, det kræver vist lidt bedre lys end der er her til aften... Men et billede af den maltrakterede nål kan I få... Der var MANGE lag at sy igennem...


- Posted using BlogPress

søndag den 19. februar 2012

Så er det nu!!!

Det SKAL være færdigt nu for på tirsdag blir min lille pige 3 år!
Så kryds fingre og hep på mig! ;-)


- Posted using BlogPress

fredag den 17. februar 2012

Poppe DIY

Her er opskriften på Poppe. Det er vist den længste og mest komplicerede opskrift jeg har lavet indtil videre. Jeg håber den er til at forstå, men gi endelig lyd hvis der er rettelser eller noget der ikke gir mening. I må MEGET gerne linke hvis I vælger at bruge denne DIY. :-)

Poppe Papegøje.





Materialer:
Hæklenål nr.3.

Bomuldsgarn
i farverne: grøn, lysegrøn, lime, gul, rød, blå, sort og hvid.

En nål til
at sy delene sammen.

Fyld. Jeg
bruger fyld fra billige puder fra IKEA.


Poppe Papegøje består af en masse hæklede dele som syes sammen til sidst.

Vejledning:
m = maske
lm = luftmaske
fm = fastmaske
hlstgm = halvstangmaske
stgm = stangmaske
dbstgm = dobbeltstangmaske
Rk = række

Den grønne del af hovedet:

Den hækles i ring/spiral så husk at markere hver runde.
Farve: grøn.
Rk1: 2 l.
Rk2: 6 fm i første lm.
Rk3: 2 i hver fm = 12 fm
Rk4: *1 fm, 2 fm i næste m* gentag 6 gange = i alt 18 fm
Rk5: *2 fm, 2 fm i næste m* gentag 6 gange = i alt 24 fm
Rk6: *3 fm, 2 fm i næste m* gentag 6 gange = i alt 30 fm
Rk7: *4 fm, 2 fm i næste m* gentag 6 gange = i alt 36 fm
Rk8: 36 fm
Rk9: *5 fm, 2 fm i næste m* gentag 6 gange = i alt 42 fm
Rk10: 42 fm
Rk11: *6 fm, 2 fm i næste m* gentag 6 gange = i alt 48 fm
Rk12: 48 fm
Rk13: *7 fm, 2 fm i næste m* gentag 6 gange = i alt 54 fm
Rk14: 54 fm
Rk15: *8 fm, 2 fm i næste m* gentag 6 gange = i alt 60 fm
Rk16-24: 60 fm
Rk25: 15 fm, 1 km, 1 lm, vend.
Rk26: spring 1 m over, 14 fm, 1 km, 1 fm, 1 km, 1 lm, vend.
Rk27: spring 1 m over, 18 fm, 1 km
Klip garnet og træk igennem.

Næbet:

Næbet hækles i 4 dele. Den store overside, den store inderside. Den lille underside og den lille inderside.

De fire dele hækles frem og tilbage. HUSK at hver række afsluttes med en lm!

Farve: gul.

Den store overside:
Rk1: 2 lm.
Rk2: 2 fm i første lm.
Rk3: 2 fm i første m, 2 fm i sidste m = ialt 4 fm
Rk4: 2 fm i første m, 2 fm, 2 fm i sidste m = ialt 6 fm
Rk5: 2 fm i første m, 1 fm, 2 fm i næste m, 2 fm i næste m, 1 fm, 2 fm i næste m = 10 fm
Rk6: 2 fm i første m, 1 fm, 1 fm, 2 fm i næste m, 1 fm, 1 fm, 2 fm i næste m, 1 fm, 1 fm, 2 fm i næste m = 14 fm
Rk7: 2 fm i første fm, 1 fm, 1 fm, 2 fm i næste m, 1 fm i de næste 6 m, 2 fm i næste m, 1 fm, 1 fm, 2 i sidste fm = 18 fm
Rk 8: 2 fm i første m, 1 fm i de næste 16 m, 2 fm i sidste m = 20 fm.
Rk9: 20 fm.
Rk10: 2 fm i første m, 1 fm i næste 18 m, 2 fm i sidste m = 22 fm.
Rk11: 22 fm.
Rk12: 2 fm i første m, 1 fm i næste 20 m, 2 fm i sidste m = 24 fm.
Rk13: 24 fm.
Rk14: 2 fm i første m, 1 fm i næste 22 m, 2 fm i sidste m = 26 fm.
Rk15: 26 fm.
Rk16: 2 fm i første m, 8 fm, 2 fm i næste m, 6 fm, 2 fm i næste m, 8 fm, 2 fm i sidste m = 30 fm
Rk17: 30 fm.
Rk18: 2 fm i første m, 8 fm, 2 fm i næste m, 2 fm, 2 fm i næste m, 4 fm, 2 fm i næste m, 2 fm, 2 fm i næste m, 8 fm, 2 fm i sidste m = 36 fm
Rk19: 36 fm.
Rk20: 2 fm i første m, 8 fm, 2 fm i næste m, 4 fm, 2 fm i næste m, 6 fm, 2 fm i næste m, 4 fm, 2 fm i næste m, 8 fm, 2 fm i næste m = 42 fm
Rk21: 42 fm.
Rk22: 2 fm i første m, 8 fm, 2 fm i næste m, 6 fm, 2 fm i næste m, 8 fm, 2 fm i næste m, 6 fm, 2 fm i næste m, 8 fm, 2 fm i sidste m = 48 fm.
Rk23: 48 fm.

Nu hækler du fm hele vejen rundt om det du har hæklet, 2 fm i spidsen. (så det får en fin afslutning og det bliver pænere når det syes sammen) Når du når til den ende som skal syes fast til hovedet, altså modsat spidsen, skal du hækle: 1 lm, 10 fm, 4 hlstgm, 20 stgm, 4 hlstgm, 10 fm.

Klip garnet og træk igennem.

Den store inderside:
Rk1: 2 lm.
Rk2: 2 fm i første lm.
Rk3: 2 fm i hver m = 4 fm.
Rk4: 4 fm.
Rk5: 2 fm i første m, 2 fm, 2 fm i sidste m = 6 fm.
Rk6: 6 fm.
Rk7: 2 fm i første m, 4 fm, 2 fm i sidste m = 8 fm.
Rk8: 8 fm.
Rk9: 2 fm i første m, 6 fm, 2 fm i sidste m = 10fm.
Rk9-10: 10 fm
Rk11: 2 fm i første m, 8 fm, 2 fm i sidste m = 12 fm.
Rk12-13: 12 fm.
Rk14: 2 fm i første m, 10 fm, 2 fm i sidste m = 14 fm.
Rk15: 14 fm.
Rk16: 2 fm i første m, 12 fm, 2 fm i sidste m = 16 fm.
Rk17-19: 16 fm.
Rk20: 2 første m hækles sammen, 12 fm, 2 sidste m hækles sammen = 14 fm.
Rk21-25: 14 fm.

Klip garnet og træk igennem.

Den lille underside:
Rk1: 3 lm.
Rk2: 3 fm.
Rk3: 2 fm i hver m = 6 fm.
Rk4: 2 fm i første m, 1 fm, 2 fm i de næste 2 masker, 1 fm, 2 fm i sidste m = 10 fm
Rk5: 2 fm i første m, 8 fm, 2 fm i sidste m = 12 fm.
Rk6: 12 fm.
Rk7: 2 fm i første m, 2 fm, 2 fm i næste m, 4 fm, 2 fm i næste m, 2 fm, 2 fm i sidste m = 16 fm
Rk8-14: 16 fm.

Nu hækler du fm hele vejen rundt om det du har hæklet. (så det får en fin afslutning og det bliver pænere når det syes sammen) Når du når til den ende som skal syes fast til hovedet, altså modsat spidsen, skal du hækle: 5 lm, tilbage langs de 5 lm skal du hækle: 1 fm, 3hlstgm. (”smilet”)Og forsæt langs kanten som skal sys påhovedet: 17 fm, 5 lm, tilbage langs de 5 lm skal du hækle: 1 fm, 2 hlstgm, 1 km som sætter det sidste ”smil” fast med.

Klip garnet og træk igennem.

Den lille inderside:
Rk1: 3 lm.
Rk2: 3 fm.
Rk3: 2 fm i hver m = 6 fm.
Rk4: 2 fm i første m, 4 fm, 2 fm i sidste m = 8 fm.
Rk5: 8 fm.
Rk6: 2 fm i første m, 6 fm, 2 fm i sidste m = 10 fm.
Rk7: 10 fm.
Rk8: 2 fm i første m, 8 fm, 2 fm i sidste m = 12 fm.
Rk9: 12 fm.
Rk10: 2 fm i første m, 10 fm, 2 fm i sidste m = 14 fm.
Rk11-14: 14 fm.

Klip garnet og træk igennem.

Kroppen:
Den hækles i ring/spiral så husk at markere hver runde.

Farve: grøn og lysegrøn.

Først den grønne farve:
Rk1: 2 lm.
Rk2: 6 fm i første lm.
Rk3: 2 fm i hver m = 12 fm
Rk4: *1 fm, 2 fm i næste m* gentag 6 gange = 18 fm.
Rk5: *2 fm, 2 fm i næste m* gentag 6 gange = 24 fm.
Rk6: *3 fm, 2 fm i næste m* gentag 6 gange = 30 fm.
Rk6: *4 fm, 2 fm i næste m* gentag 6 gange = 36 fm.
Rk7: 36 fm.
Skift til lysegrøn men lad den grønne sidde for der skal skiftes farve nogle gange.
Rk8: 5 fm, 2 fm i næste m, 5 fm, 2 fm i næste m, skift farve til grøn, *5 fm, 2 fm i næste
m* gentag *-* 4 gange = 42 fm.
Rk9-11: skift til lysegrøn, 14 fm, skift til grøn, 28 fm = 42 fm
Rk12: skift til lysegrøn, 6 fm, 2 fm i næste m, 6 fm, 2 fm i næste m, skift til grøn, *6 fm, 2 fm i næste m* gentag *-* 4 gange = 48 fm
Rk13-16: skift til lysegrøn, 16 fm, skift til grøn, 32 fm = 48 fm.
Rk17: skift til lysegrøn, *3 fm, 2 fm i næste m* gentag *-* 2 gange, 4 fm, skift til grøn, 32 fm = 51 fm
Rk18-19: skift til lysegrøn, 19 fm, skift til grøn, 32 fm = 51 fm.
Rk20: skift til lysegrøn, *4 fm, 2 fm i næste m* gentag *-*3 gange, 4 fm, skift til grøn, 32 fm = 54 fm.
Rk21: 1 fm, skift til lysegrøn, 1 fm, de 2 næste m hækles sammen, 14 fm, de 2 næste m hækles sammen, 1 fm, skift til grøn, 33 fm = 52 fm
Rk22: 2 fm, skift til lysegrøn, 1 fm, *næste 2 m hækles sammen, 2 fm*gentag *-* 2 gange, næste 2 m hækles sammen, 1 fm, skift til grøn, 34 fm = 48 fm.
Rk23: næste 2 m hækles sammen, 1 fm, skift til lysegrøn, *1 fm, næste 2 m hækles sammen* gentag *-* gentag 2 gange, 1 fm, skift til grøn, 1 fm, næste 2 m hækles sammen, 32 fm = 43 fm.
Rk24: næste 2 m hækles sammen, 1 fm, skift til lysegrøn, 2 fm, næste 2 m hækles sammen, 2 fm, næste 2 m hækles sammen, 1 fm, skift til grøn, 1 fm, næste 2 m hækles sammen, 29 fm = 40 fm (færdig med den lysegrønne)
Rk25: 40 fm
Rk26: *2 fm, næste 2 m hækles sammen* gentages hele vejen rundt = 30 fm.
Rk27: 30 fm.
Rk28: *1 fm, næste 2 m hækles sammen* gentages hele vejen rundt = 20 fm, 1 km, klip garnet og træk igennem.

Vinge:
Lav 2 stk.

De hækles frem og tilbage. HUSK at hver række afsluttes med en lm!
Rk1: 10 lm
Rk2: 10 fm, 8 lm.
Rk3: 17 fm, 2 fm I næste m = 19 fm.
Rk4: 18 fm, 2 fm i næste m = 20 fm.
Rk5: 20 fm.
Rk6: 12 fm, 8 lm.
Rk7-8: 20 fm.
Rk9: 18 fm, næste 2 m hækles sammen = 19 fm
Rk10: spring første m over, 11 fm, 8 lm.
Rk11: 17 fm, næste 2 fm hækles sammen = 18 fm
Rk12: spring første m over, 17 fm,
Rk13: 16 fm, 1 km
Klip garnet og træk igennem.
Fod:
Lav 4 stk.

De hækles frem og tilbage. HUSK at hver række afsluttes med en lm!

Rk1: 12 lm
Rk2-3: 12 fm
Rk4: 8 fm, 8 lm (de 8 lm er til næste tå på foden)
Rk5: 12 fm (8 fm tilbage langs lm, tåen, og de sidste 4 fm langs foden)
Rk6: 12 fm 
Rk7: 8 fm, 8 lm
Rk8: 12 fm (8 fm tilbage langs lm, tåen, og de sidste 4 fm langs foden)
Rk 9-10: 12 fm.
Klip garnet og træk igennem.

Halen:

Lav to stk.

De hækles frem og tilbage. HUSK at hver række afsluttes med en lm!
Farve: Rød.

Rk1: 6 lm
Rk2-5: 6 fm
Rk6: 2 fm i første m, 4 fm, 2 fm i sidste m = 8 fm
Rk7-10: 8 fm
Rk11: 2 fm i første m, 6 fm, 2 fm i sidste m = 10 fm
Rk12-15: 10 fm
Rk16: 1fm og 1 stgm i første m, 1 stgm, 2 fm, 2 stgm, 2 fm, 1 stgm, i sidste m: 1 stgm og 1 fm = 12 m.
Hækl fm hele vejen rundt langs det allerede hæklede, 15 fm langs siderne og 6 fm i bunden. Du er nu færdig med det røde garn.

Skift til blåt garn. Fortsæt med det blå i forlængelse med de røde rækker, altså ved buerne.

Rk17: 3 lm i første m (= 1 stgm), 2 fm, 2 stgm, 2 fm, 2 stgm, 2 fm, 1 stgm = 12 m.          
Rk18: 12 fm
Rk19: 2 fm i første m, 12 fm, 2 fm i sidste m = 14 fm
Rk20: 14 fm

Nu skal du igang med halefjerene.

Første halefjer:
Rk21: 5 fm vend
Rk22: 5 fm
Rk23: 1 hlstgm, 1 stgm, 1 dbstgm, 1 stgm, 1 hlstgm = 5 m.
Klip garnet.

Det var første halefjer af 3. Fortsæt med næste halefjer som skal
være ved siden den første, i midten.

Midterste halefjer:
Rk1: 4 fm, vend
Rk2-3: 4 fm
Rk4: 2 fm i første m, 2 fm, 2 fm i første m = 6 fm
Rk5-6: 6 fm
Rk7: 1 hlstgm, 1 stgm, 2 dbstgm, 1 stgm, 1 hlstgm = 6 m
Klip garnet og træk igennem.

Sidste halefjer hækles som den første halefjer.

Når alle tre halefjer er hæklet, hækler du fm med blåt garn hele vejen rundt med undtagelse af de 6 fm i bunden. Ialt 78 fm.

Når du har hæklet to af disse, hækles de sammen men en gang fm hele vejen rundt.

Øje:

Hækl 2 stk.

Den hækles i ring/spiral så husk at markere hver runde.
Farver: Sort, hvid, lime.

Start med sort garn:
Rk1: 2 lm
Rk2: 8 fm i først lm.
Rk3: 2 fm i hver m = 16fm
Skift til hvidt garn
Rk4: 1 fm, 1 hlstgm og 1 stgm i næste m, 1 stgm, 2 dbstgm i næste m, 1 dbstgm, 2 dbstgm i næste m, 1 dbstgm, 2 dbstgm i næste m, 1 stgm, 1 stgm og 1 hlstgm i næste m, 1 fm, skift til farven lime, 2 fm i næste m, 1 fm, 2 fm i næste m, 1 fm, 2 fm i næste m = 24 m.
Rk5: 2 hlstgm, 2 stgm i næste m, 1 stgm, 2 dbstgm i de næste 7 m, 2 stgm i næste m, 1 stgm, 1 hlstgm, 1 fm, 1 km.
Klip garnet og træk igennem.

Piratbandana:

Den hækles i ring/spiral så husk at markere hver runde.

Farve: sort.

Hæklet i dobbelt garn.

Rk1: 2 lm
Rk2: 6 fm i første lm
Rk3: 2 fm i hver m = 12 fm
Rk4: *1 fm, 2 fm i næste m* gentag *-* 6 gange = 18 fm
Rk5: *2 fm, 2 fm i næste m* gentag *-* 6 gange = 24 fm
Rk6: *3 fm, 2 fm i næste m* gentag *-* 6 gange = 30 fm
Rk7: *4 fm, 2 fm i næste m* gentag *-* 6 gange = 36 fm
Rk8: 36 fm
Rk9: *5 fm, 2 fm i næste m* gentag *-* 6 gange = 42 fm
Rk10: 42 fm
Rk11: *6 fm, 2 fm i næste m* gentag *-* 6 gange = 48 fm
Rk12: 48 fm

Nu hækles første
”sløjfe” på bandanaen.

Rk13: 8 lm, vend
Rk14: hækl tilbage af luftmaskerne: 1 fm, 1 hlstgm, 1 stgm, 2 dbstgm, 1 stgm, 1 hlstgm, 1 fm.
1 km i samme maske som første del af ”sløjfen” startede i.

Gentag så der kommer to ”sløjfer”. Afslut med 1 km, klip garnet og træk igennem.

Jeg har ”broderet” et dødningehoved på bandanaen med alm hvidt garn.

Krop, hoved og næb fyldes med vat (eller hvilket fyld man nu bruger.) Og alle delene sys sammen.
Rigtig god hækle-fornøjelse! J

Min fastelavns-pirat.





Sofie er udklædt som Lizzy fra "jake og piraterne fra ønskeøen". I kan se dem her.
Et par piratstøvler syet i filt. Der er ingen bund i støvlen, kun et elastik. Så kan sofie have sine hjemmesko på understøvlen så hun ikke glider rundt.
E par lilla leggings (købt i hm)
En pose tryllestøv, med lidt glimmer i, syet gul pose med elastik så den kan "åbnes", en hæklet brun "lædersnor" som er sat fast i posen med tryklåse så de snoren falder af hvis hun sidder fast et sted eller hvis nogen hiver i den.
En lyserød trøje. Tildastof. Syet efter kjole/ trøje med ranglanærmer i meedoms sybøger. Det var noget af en projekt. Det drillede og gav ingen mening med de ærmer men det lykkedes og er blevet ok tilfreds. ;-) Pirat"hatten" er syet som et hårbånd, opskrift fundet i symagasinet...
Trøjen og hårbåndet er syet på en aften! Jeg var blevet noget forsinket pga sygdom i det lille hjem
Men jeg nåede det!!! :-)
Papegøjen Poppe kan du se nærmere HER!!! :-)
- Posted using BlogPress

torsdag den 16. februar 2012

Poppe!

Her er så den færdige hæklede del af min datters fastelavnskostume. Må jeg præsentere Poppe! (og advare imod billedspam!!!)
























Kan nogen af jer kende ham?
Jeg er blevet ok tilfreds...
Opskriften er på vej!!! :-)

- Posted using BlogPress

søndag den 12. februar 2012

Den skønneste kreaweekend

I sidste weekend tog jeg toget til Jylland for at mødes med to gamle veninder, Anette og Trine!
Kender I det at man mødes med nogen man kendte for lang tid siden og selvom der er gået flere år, ja så er der ingen pinlig tavshed og snakken går som om man så hinanden forleden... Skønt! Vi har ikke set hinanden i maaaange år men har via blogverdenen og facebook fundet hinanden og har i løbet af det sidste år mødtes to gange, til forårsmarked i odense og kreativ messe i fredericia. Så skylder vist Blogverdenen et stort tak for at vi har fundet hinanden igen. :-)
Vi hyggede, snakkede om gamle dage, om nye dage, om kreaerfaringer og om alt og intet. Vi fik også prøvet at skrabe ruder INDvendigt på bilen, det har jeg ikke prøvet før men kan heller ikke huske jeg har oplevet -17 graders frost...
Og så fik vi jo "kreaet". ;-)
Trine lavede et lille intensivt strikkekursus og her er mit lille resultat som jeg er lidt stolt af. ;-)





Jeg fik vist lidt patchwork fif, glæder mig til at se resultatet, Trine.
Søde og syseje Anette fik lært mig at sy et par bukser til Sofie.





Hold nu op hun kan mange fif og tricks. :-) De er syet ud fra bogen på billedet som jeg efterfølgende har invisteret i. Så nu skal der syes! (når jeg får tid...) Stoffet er noget jeg har "arvet på forskud" af min datters oldemor som er syerske. (billedet snyder måske lidt men det er grøn og hvid ternet)
Jeg fik også nasset mig til en stor bunke knapper fra Trines enorme knappesamling. Skønt!!!




Togturen frem og tilbage blev brugt på at hækle videre på mit fastelavnsprojekt:




Og fik også hæklet et par lapper til evighedsprojektet:





Farven snyder helt vildt men de er kahkigrønne i kaunigarn.
Trine fik også vist os lidt op blogdesign så har endelig fået ændret lidt på mit. Håber I kan li det...
En FANTASTISK weekend! Glæder mig til den næste! :-)
- Posted using BlogPress

fredag den 10. februar 2012

Endelig weekend og en sushi anbefaling!

Puha. Det har været en hård uge! Jeg har slet ikke nået at lave et indlæg om sidste weekends skønne dejlige og hyggelige kreaweekend med to gamle veninder! Indlæg om det forhåbentlig imorgen!
På arbejdet har vi været MEGA presset pga sygdom og ferie! Men vi har da klaret det og ungerne har hygget sig!
I mandags blev min kæreste opereret igen. Tredie gang på ca 8 måneder. Vi satser på at tredie gang er lykkens gang og dermed sidste operation. Det er heldigvis ikke noget "alvorligt" men bestemt heller ikke rart eller behageligt. :-/ Så han har ligget i sengen hele ugen, og gør det stadig. Og med tre sene vagter til kl 17, så er jeg VIRKELIG glad for vores fantastiske venner som nærmest har stået i kø for at hjælpe med at hente vores skønne datter i vuggestuen! :-) TAK!!!
I dag har kæresten fødselsdag! Stort tillykke søde skat! Og da jeg igen først havde fri kl 17 blev menuen sushi! MUMS!!! Super lækkert! Det er fra et meget lille sted i Søborg og det får mine varmeste anbefalinger! http://www.wangssushi.dk/index.html
Nu står den på weekend! Tiltrængt! Skal hente vores nye sofabord imorgen og ellers skal vi hygge, slappe og så lige til oldemors 82 års fødselsdag på søndag...
Nå ja og så skal jeg sy! Det har jeg nemlig lært! Og strikke også!!! Mere om det senere...
God weekend!!!! :-)

fredag den 3. februar 2012

Et indlæg om lidt af det hele

I går fik fik jeg sidste pakke fra pakkelegen. Jeg fik disse skønne ting af Lone! Her til morgen er tingene allerede taget godt i brug. papirsrullerne er blevet til tryllestave, det sjove garn er rapunzels lange hår som Døf (som min datter kalder bamsen) klatrer op af igen og igen. ;-) Og så sover Døf i muffinsformene. ;-)
Lone og jeg var til koncert igår sammen med resten af tøserne fra vores jordmodergruppe. 6 voksne tøser til Rasmus Seebach koncert. Det var sgu sjovt og en fantastisk oplevelse. Og til tider kunne vi godt overdøve de 16 årige tøser. ;-)

Lone og jeg var især glade for opvarmningen, Ankerstjerne! Eller det blev vi da vi så ham. ;-)
I dag er jeg hjemme med en snottet datter som heldigvis efter 4 dage har det meget bedre.
Imorgen går turen med tog (kryds fingre for at sne og frost ikke forsinker turen for meget) over til jylland hvor jeg skal kreahygge med to gamle veninder lørdag og søndag, nemlig Anette og Trine. Jeg glæder mig!!!!!
Og sidst men bestemt ikke mindst! Velkommen til alle de nye læsere! Tænkt engang, hele 145 følger nu med her! Fantastisk!!!