Så kan jeg lære det...

Stryg ALTID dine perleplader med det samme!!! Øv øv øv! Det har jo også "kun" taget 2 aftner at lave disse. :-(

- Posted using BlogPress from my iPhone

Hvad er chancen lige for at det sker...

Mig og symaskiner, vi kan åbenbart ikke sammen. Og ikke kun en enkelt symaskine, som fx min svigermors som "gik i stykker" for en uge siden. Næ nej, i denne uge har jeg "været i kontakt"mmed 3 forskellige symaskiner og alle 3 har drillet eller er gået i stykker. Det er sgu da meget godt klaret! Hvad er det med mig og symaskiner??? Ved godt at jeg bestemt ikke er et geni til det med at sy, men jeg skal jo bare sy lige ud med lige sting, ja jeg skal ikke engang skifte tråd! Men alligevel går det galt hver gang... Utroligt... Måske er det "et tegn" på at jeg bare skulle have syet det hele i hånden når det nu var et håndsynings pw-kursus jeg var på!? Eller et tegn på at jeg godt kan sparer de penge jeg så ville bruge på at købe min helt egen symaskine!? Eller måske er det bare endnu en måde at blive gjort opmærksom på at livet bare ikke skal/må være nemt! Så derfor er jeg ikke nået så langt som planlagt. :-( planen var ellers at jeg skulle have syet hele forsiden sammen her til aften, men der kom lige en symaskine, eller 3, i vejen... Øv øv øv

Lidt billeder fra min fredag…

Jeg er ved at sy rammer på de 15 blokke… møgkedeligt men egentlig ret hyggeligt med rødvin og Mads og monopolet podcast.

Min svigermors gamle symaskine. Den er noget speciel at sy på, men i mangel af bedre ;-)

MEN DEN GIK I STYKKER I GÅR!!!! Arggghhh! Pludselig ville stoffet hverken rykke sig frem eller tilbage. Den syede bare samme sted hele tiden. (Du vil nok erfare i næste sætning at jeg absolut intet ved om symaskiner men here it goes…) Tror at det er det der sidder under trykfoden, som gør at stoffet kører/skubbes frem. De der skinner med hakker i, det er som om de er faldet ned. ØV ØV ØV! Både øv fordi jeg nu ikke kan sy men også rigtig øv fordi det er en maskine jeg har lånt! Og så af svigermor! (Nu har vi heldigvis et fint forhold men alligevel…) Så nu ved jeg ikke lige hvad jeg skal gøre… :-(

Glædeligt år 2011!

Så er jeg vist tilbage til bloglivet og ihh hvor har jeg savnet det! December måned har stået på feber, snot, kold lungebetændelse og udkørthed. Ikke lige det jeg havde planer om i december måned. Planen var at jeg skulle give min datter den hyggeligste julemåned med hjemmelavede julegaver, julebagning, julemusik, julepynt, julekælketure og meget mere. Men det blev det ikke til og selvom hun jo egentlig ikke ved hvad hun er gået glip af, så plager det mig og giver mig en forfærdelig dårlig samvittighed! :-(

Heldigvis var vi alle tre friske i juledagene! :-) Og vi fik holdt to juleaftener! Desværre blev det alt for meget for min lille trold 2. juledag så hun brød helt sammen. Så det var SÅ godt at komme hjem igen og vi har bare hygget, slappet af, leget med modellervoks og alt muligt andet i disse dage. :-)

Og nu er det så blevet år 2011! Jeg håber og tror på at 2011 for min lille familie kommer til at byde på en mere rolig hverdag, at vi får helt styr på vores lejlighed med div ombygninger og omflytninger, at min kæreste og jeg bliver meget bedre til at være kærester og ikke bare mor og far og ikke mindst en hel masse flere kreative projekter!!!! :-) Jeg starter fx på et patchwork-kursus her i januar sammen med en veninde, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til. Jeg glæder mig til, så snart det er helt færdigt, at vise jer det patchwork-projekt jeg har haft gang i i noget tid nu. :-)

Lige til sidst vil jeg vise jer den vildste gave min datter har fået i julegave af hendes oldemor.

Dette fantastiske kaffestel fik min datters oldemors søster da hun var lille og min oldemor fik det da hendes søster døde, blot 6 år gammel. Kaffestellet er ca 86 år gammelt og det er nu blevet til min datters ynglingslegetøj! Så fantastisk med en helt særlig affektionsværdi man på ingen måde kan købe sig til!!! TAK! :-)

er her stadig...

har bare ikke så pokkers meget overskud for tiden. Gik lidt ned med flaget for et par uger siden og har ikke kunne overskue noget som helst. Har bare siddet og gloet ud i luften, måske set lidt meningsløst fjernsyn uden at kunne følge med, har ikke kunne sove og haft hovedpine, hvilket jeg ellers aldrig har! Puha damptoget ramlede sgu lige ind i mig, men nu er jeg ved at få det lidt på afstand igen. Er startet på job efter en kort pause og kan HELDIGVIS igen overskue min skønne dejlige fantastiske datter, som desværre også har været mærket af dette. DET er virkelig ikke sjovt og kan bare få en længere ned. Min kæreste støtter mig og vi har fået styr på en masse ting så jeg igen kan overskue hverdagen (til en vis grad).
Hækling virker utrolig afstressende for mig, hvilket jo egentlig er meget heldigt.;-) Så har fået hæklet en smule, noget for stort og noget for småt. :-( Det må I se en anden dag...

Kender I det...

når man føler at alt bare går i mod en... Syntes der er en del "nedtur" for tiden, kunne godt snart bruge noget "optur". Som I måske kunne læse i mit indlæg i går har vi en del at se til for tiden.
Og hvad sker der så i dag...

DER HAR FANDME VÆRET INDBRUD I VORES BIL!!!!!

I mens jeg har været på arbejde i et stille villakvarter, i en "pæn" by, så er der en eller flere idioter der er gået forbi en møgkedelig toyota corolla hvori der er et barnesæde, og har tænkt, "hmmm det er da lige sådan en bil hvor der er mange værdier i"! NEJ DET ER DER IKKE! Men du tog fandme min pusletaske! Min elskede pusletaske som vi har fået af min kærestes faster, som døde sidste år. Den betyder bare rigtig meget for mig, for det den minder mig om hende hver gang jeg ser den. Normalt har jeg ikke pusletasken i bilen, men jeg havde sent fri og skulle bare forbi og hente kæresten og datteren, på vej ind til olderne, som har bryllupsdag. Derfor lå vores kamera også i pusletasken, "heldigvis" ikke mit nye lækre spejlrefleks, men et nyt canon vi købte i januar. Heldigvis har jeg lige lavet backup af alle billederne, men nu er der en eller anden idiot der kan sidde og bladre igennem billeder af mig elskede trold. Derudover var der to af datterens ynglingsbøger i, lækkert tøj og så alt det der ellers er i en pusletaske. Ihh hvor det ærger mig at der ikke lige lå en lorteble de kunne stikke fingrene i!
Så nu skal bilen på værksted IGEN for at få en ny siderude (hold da op hvor sådan en rude kan splintre meget!). Håber virkelig at de kan lave det meget hurtigt for kan sgu ikke rigtig overskue ikke at have den i længere tid igen. (i foråret var den på værksted i 5 uger i træk!)
puha, nå men er ked af endnu et øv-indlæg, men sådan er mit liv bare lige nu, åbenbart, og jeg skulle altså lige af med nogle af alle mine frustrationer....
ARGGGHHHHH!!!!!!!!!!!!!!

øv øv og atter øv

Øv jeg kan ikke nå at blive færdig med min hækleudfordring som jeg har tilmeldt mig hos Mia! Ihhh hvor er det bare irriterende, jeg HADER at gi op. Men der er ikke noget at gøre. Jeg er ikke engang halvt færdig og jeg har ikke tid til at sidde op hele natten, da jeg har en meget travl dag i morgen. (Ellers havde jeg sgu gjort det!) Men et dødsfald, utrolig travlt på arbejdet samt en større ombygning herhjemme, har simpelthen taget alt min tid, så jeg har bare ikke haft nok tid! Desværre...

Det er ellers en super fantastisk udfordring, og jeg håber virkelig at der kommer flere af denne slags her i blogverdenen. Næste gang håber jeg bare på at jeg kan blive færdig...

Men jeg glæder mig rigtig meget til at se hvad de andre kreavtive bloggere har kreeret på Mia's blog i morgen. Mon der er nogen der havde samme ide som mig???

AV og øv. En tur på skadestuen...

Min første dag tilbage efter sommerferie, endte med en tur på skadestuen og en forstuvet ankel. =( AV og øv siger jeg bare! Jeg kan åbenbart ikke finde ud af det med trapper, selvom jeg bor på 4. sal. Jeg troede jeg stod på nederste trin men stod åbenbart på andet trin. En af ungerne kaldte på mig (jeg er pædagog) og jeg vendte mig hurtigt om og trådte det ene trin, jeg troede der var, ned. Smæld sagde det i højre fod og jeg landede på fliserne. Det var da "heldigt" at der lige stod et bord-bænke-sæt som tog det værste fald. Heldigvis ramte jeg ikke nogen af børnene selvom de stod rundt om mig. Det var også mega pinligt for der var 35 børn, 4 kolleger samt flere forældre der så mit flotte styrt. Så nu er jeg sygemeldt, forhåbentlig ikke for længe. HADER DET! Og jeg hader endnu mere at skulle sende sin guldklump i vuggestue, for jeg skal bare holde foden i ro, ro og atter ro, som de sagde på skadestuen. Men tror nu også hun hygger sig bedre der end hjemme hos en mor der ikke kan lave det helt store...