onsdag den 1. juni 2011

Hjælp til symaskinekøb...

Jeg har besluttet mig for at ønske mig en symaskine i fødselsdagsgave, men jeg er lidt på bar bund ift hvilken jeg skal vælge og hvilke funktioner man bare ikke kan undvære. Derfor har jeg brug for din hjælp!
Jeg regner med at købe den hos Storkøbenhavns symaskinecenter, hvilket jeg er blevet anbefalet, da det for min skyld ikke behøver at være helt ny maskine. Min kærestes mormor, som er gammel syerske, vil meget gerne tage med ud og hjælpe med at finde en og det vil jeg helt sikkert tage imod. Så får vi også en hyggedag. :-)

Hvad jeg har gjort mig af overvejelser:
- Tænker det skal være en pfaff, da jeg kun har hørt godt om dem.
- Den skal kunne sy smock.
- Den må meget gerne kunne bruges til at quilte kommende patchwork-tæpper.
- Den skal have "snegle-funktion" så jeg forhåbentlig engang kan lære min datter at sy. :-)

Hvad siger du???

2 kommentarer:

  1. Jeg har haft flere maskiner i Pfaff og jeg har været meget tilfreds med dem. Det er maskiner i god kvalitet. Måske du bør se Kærsgaard symaskiner´s hjemmeside for gode tilbud og de sender over hele landet. De har både brugte og nye maskiner til MEGET gode priser. Du kan evt ringe til dem og få et godt tilbud.

    Kh Mette

    SvarSlet