tirsdag den 31. august 2010

Det bliver en hård dag i morgen...

I morgen skal jeg til begravelse, min venindes mand. Det bliver virkelig hårdt! Jeg har hverken kunne hækle eller læse siden jeg fik den sørgelige besked... Jeg har sørget på min måde, og håber på at jeg efter begravelsen imorgen atter kan komme igang med at hækle og læse. Men det bliver nok først i weekenden at jeg får tid. I weekender tager min kæreste og jeg på storby-miniferie til Berlin, tror det bliver meget rart at komme lidt væk.

Mine tanker og medfølelse er hos min veninde og vil være det i lang tid fremover!!!

Nu er det ikke fordi at min blog skal blive et meget sørgeligt sted, men lige nu er det det der fylder og jeg håber at jeg i næste uge igen kan blogge med lidt mere postitivt... Livet går jo trods alt videre, det er bare svært at forstå engang imellem...

torsdag den 26. august 2010

Stilhed...

En af mine veninder har mistet et meget kært familiemedlem, på en forfærdelig, tragisk og sørgelig måde. Derfor er der lidt stille her på bloggen. Jeg er ikke i humør til at "skabe" og udgive positive ting lige nu, jeg kan nærmest kun tænke på hende og hendes lille familie... og græde...

Vi ses...

søndag den 22. august 2010

En rangle…

Ja om det er et dyr eller et monster eller hvad det er, det kan I selv bedømme. Jeg syntes nu at den er blevet meget sød. :-)

rasledyr Den er hæklet med fastmasker og hæklenål nr. 2,5. Igen uden opskrift. På “pinden” har jeg hæklet lidt knopmasker (tror jeg nok det hedder) for at give lidt struktur til en lille babyhånd. I hovedet er der en bjælde. Som I nok kan gætte er de stærkt inspireret af Sebra’s "Folmer og Co" (mener jeg de hedder…) Det er helt sikkert ikke den sidste “ranglemonster” jeg får hæklet…

Nu må jeg så bare se om jeg kan få den lokket væk fra min datter, som blev helt vild da hun så den… :-)

En kommende barselsgave.

Et vennepar venter en lille dreng om bare 6 uger, så jeg er gået i gang med at hækle lidt gaver til den lille. Den kommende mor nævte at de ønskede sig huer, da det jo bliver et efterårs/vinterbarn. (Derfor dette indlæg) Men når jeg har sat mig noget for, så har jeg lidt (MEGET!!!) svært ved at vente. Så jeg gik igang uden opskrift…

babyhueDen er hæklet i bomuld, tror faktisk at garnet er købt i kvickly engang, og med stangmasker. Og så har jeg hæklet fastmasker langs kanten og snorene er luftmasker med en gang fastmasker. Det er bare hæklet ud fra hvad der nu lige så rigtigt ud. Jeg er bare meget i tvivl om den måske er for lille? Den er lige lidt for stor til et dukkehoved, men jeg kan da ikke lige huske hvor stort min datters hovede var da hun blev født… hmmm. Men hvis den ikke passer, så må jeg jo hækle en ny til dem, og så har min datter fået en hue til dukkerne. ;-)

Jeg hækler nok en mere til dem i en anden farve, og den bliver lidt større. Så kan han bruge den senere, hvis den lyseblå passer fint…

Jeg har fået post!!!

Da jeg tømte postkasse igår, lå der et brev til mig. Det var fra Josefine, som har denne fine blog. Hun kommenterede på mit indlæg om feriehøklerier, og tilbød mig et par ispinde, så mine is kan blive færdige. Er blogverdenen ikke bare fantastisk!
IMG_1203 Josefines mand har boret hul i ispindene, så de er lettere at montere. Det er da smart! Og så var der en lille overraskelse med, et fint hårband med blomster og en perle! SKØNT!!!! :-)
TUSIND TAK, JOSEFINE! Det var meget sødt af dig!!!!

lørdag den 21. august 2010

En særlig dag.

Tænk sig, i dag bliver min lille trold 1 1/2 år! Hold da op en stor pige vi har fået! Lige nu bliver det fejret med hjemmebagte morgen boller til en omgang Bamse og kylling. I eftermiddag skal vi have pandekager og i aften besøge et hold dejlige venner som selv venter en lille trold. Vi skulle egentlig have været i zoo men det tror jeg ikke lige min forstuvede ankel kan klare. Så vi hygger her i stedet! :-)

Og så kan jeg se at jeg nu har 20 faste læsere! Fantastisk! :-)

God lørdag til alle!!!

fredag den 20. august 2010

tænke, tænke, tænke, hækle, hækle, hækle

Jo jeg er igang men jeg kan ikke sige hvad jeg laver. Men tror det bliver godt!

Hvis I ikke har set det, har “Mama Mia’s Verden” denne blog-udfordring igang! Var det ikke noget for dig????

UDFORDRING_1Deadline er ændret til 15. sep! Kom frisk. ;-)

torsdag den 19. august 2010

Nogen der er med på en udfordring?

Er der nogen der er med på en udfordring?

Hvis du har en til mig, så har jeg en til dig!

Det skal selvfølgelig være realistisk og inden for det "håndværk", man føler sig mest sikker/tilpas i. Her er det hækling...flødebolle

 

Det kunne fx være: kan du hækle en flødebolle med kokos??? 

Nogen der er friske???

onsdag den 18. august 2010

Blogleg...

Jeg er blevet tagget af Anette fra Glaphuset for noget tid siden, og selvfølgelig er jeg da med.
Klik på billedet, så er det vist lidt lettere at se hvad der står. ;-)

Jeg synes jeg har set denne blogleg utrolig mange steder, men tager chancen og giver den videre til 3 blogs:

Søhesten

En elefant...

Wilma's

Hæklet babyhue

Jeg mangler en opskrift på en hæklet babyhue til en dreng, evt en ala djævlehuen. Men jeg kan ikke strikke... Er der nogen der kan hjælpe med det?

tirsdag den 17. august 2010

AV og øv. En tur på skadestuen...

Min første dag tilbage efter sommerferie, endte med en tur på skadestuen og en forstuvet ankel. =( AV og øv siger jeg bare! Jeg kan åbenbart ikke finde ud af det med trapper, selvom jeg bor på 4. sal. Jeg troede jeg stod på nederste trin men stod åbenbart på andet trin. En af ungerne kaldte på mig (jeg er pædagog) og jeg vendte mig hurtigt om og trådte det ene trin, jeg troede der var, ned. Smæld sagde det i højre fod og jeg landede på fliserne. Det var da "heldigt" at der lige stod et bord-bænke-sæt som tog det værste fald. Heldigvis ramte jeg ikke nogen af børnene selvom de stod rundt om mig. Det var også mega pinligt for der var 35 børn, 4 kolleger samt flere forældre der så mit flotte styrt. Så nu er jeg sygemeldt, forhåbentlig ikke for længe. HADER DET! Og jeg hader endnu mere at skulle sende sin guldklump i vuggestue, for jeg skal bare holde foden i ro, ro og atter ro, som de sagde på skadestuen. Men tror nu også hun hygger sig bedre der end hjemme hos en mor der ikke kan lave det helt store...

søndag den 15. august 2010

Feriehæklerier!

Jeg havde lovet mig selv, at jeg i min ferie skulle hækle hver dag! Jeg kunne mærke at jeg havde haft en lidt for lang pause og var lidt bange for at det bare skulle ende som “endnu” en hobby, som endte i skabet.

Men det gjorde det heldigvis ikke! Jeg synes virkelig at jeg har været produktiv og kreativ og har hygget mig med det. Så trods en irriterende “hæklearm” midt i ferien, er det da blevet til en del…

mad

En kammerat udfordrede mig og sagde at man da ikke kunne hækle en vanilieis med chokoladeovertræk, som der var taget en bid af, så man kan se isen inden i. Jo det kan man så godt! Selvfølgelig. ;-) Mangler bare lige nogle ispinde… De er stækt inspireret fra denne fantastiske hæklerinde! Øverst til højre: de er ikke færdige endnu, men et isbæger med to iskugler til. Det var egentlig ikke den oprindelige plan, men det må lige vente til jeg får den helt rigtige farve… og ellers en tomatskive og en flødebolle med kokos. Endnu en udfordring, denne gang af svigermor. ;-) ELSKER udfordringer!!!

bier

Insekterne øverst er inspireret af smallstuff. (Se lige de fine ting de har, mon ikke man kunne blive inspireret til noget andet?) Vi så en reklame i et blad og min kæreste synes at de så søde ud. Så jeg fik lavet et par stykker, dog gjort lidt til mine egne. Men synes de er super søde! Olderne (min datters oldeforældre) får et par grydelapper. Oldemor er gammel syerske og har syet det sødeste tøj til min datter (det må der komme et indlæg om en anden gang), så nu er det vist tid til at gengælde. =) Jeg har set dem hos denne utrolige hækler, og jeg prøvede og prøvede mig frem udfra billederne, men kunne bare ikke få dem helt rigtig. Så det endte med at jeg måtte købe opskriften. Og jeg havde det næsten rigtigt, men jeg havde aldrig gættet at det var sådan man gjorde det. Nå men det var heldigvis kun 20 kr. og det er nogle rigtig lækre gydelapper. Svigermor har allerede bestilt et par, og tror også vi selv skal have nogle, bare i mere friske farver! Ellers lidt hårpynt (den ene er dog gået tabt =( ) og så lidt vimpler, som du kan finde opskriften på her.lime-garn

 

Jeg har hæklet vimplerne og hårpyntet i dette garn. Det er super behageligt at hækle i, da det er ret glat. Og så har det en fin “shiny” overflade, så det kan bestemt ikke bruges til alt…

 

 

Meeen det er ikke alt. Som tidligere nævnt var jeg igang med et lille tæppe til min venindes kat. Og nu er det færdigt. Det er ikke så stort igen, men passer nok lige til puden på en lænestol. Da jeg hæklede på det, var jeg dog lige ved bare at hækle videre og videre på det. Jeg er helt vild med farverne og ja, jeg synes bare at det er helt fantastisk! Men jeg kan jo altid lave et nyt en anden gang… 

askepot-tæppe

Det er vist også det… Ihh hvor jeg bare ELSKER at hækle!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

lørdag den 14. august 2010

Så er jeg tilbage!

...efter 14 dage i sommerhus. Det har været super hyggeligt, men det kunne nu godt have været lidt bedre vejr, især i denne uge. Men skidt pyt, vi har hygget.
Men hold da op hvor har jeg savnet internettet! Og især alle disse skønne blogs! Der er absolut intet dækning deroppe, så det har kun været via telefonen vi har kunne komme lidt på internettet og det går simpelthen bare alt alt alt for langsomt...
Så nu glæder jeg mig til at kunne følge op på alle de skønne blogge, og så vil jeg imorgen lave lidt indlæg med de forskellige ting jeg har fået hæklet her i ferien...
Fortsat god weekend til alle!