søndag den 22. august 2010

En kommende barselsgave.

Et vennepar venter en lille dreng om bare 6 uger, så jeg er gået i gang med at hækle lidt gaver til den lille. Den kommende mor nævte at de ønskede sig huer, da det jo bliver et efterårs/vinterbarn. (Derfor dette indlæg) Men når jeg har sat mig noget for, så har jeg lidt (MEGET!!!) svært ved at vente. Så jeg gik igang uden opskrift…

babyhueDen er hæklet i bomuld, tror faktisk at garnet er købt i kvickly engang, og med stangmasker. Og så har jeg hæklet fastmasker langs kanten og snorene er luftmasker med en gang fastmasker. Det er bare hæklet ud fra hvad der nu lige så rigtigt ud. Jeg er bare meget i tvivl om den måske er for lille? Den er lige lidt for stor til et dukkehoved, men jeg kan da ikke lige huske hvor stort min datters hovede var da hun blev født… hmmm. Men hvis den ikke passer, så må jeg jo hækle en ny til dem, og så har min datter fået en hue til dukkerne. ;-)

Jeg hækler nok en mere til dem i en anden farve, og den bliver lidt større. Så kan han bruge den senere, hvis den lyseblå passer fint…

2 kommentarer:

  1. Jeg er altså n anelse imponeret over din: "Så hækler jeg bare ud af den blå luft" evne. Jeg er vidst for meget opskrift-rytter til at det ville kunne lykkedes SÅ godt som det er for dig. Til baby eller dukke, fin er den i hvert fald.
    Lunde :)

    SvarSlet
  2. Det er bare SÅ fin en hue! Jeg har ledt med lys og lygte efter en opskrift i den stil. Selvom du ikke hare skrevet en decideret opskrift ned, kan du så lokkes til at løfte sløret lidt for, hvordan du har gjort? Er den startet fra en ring øverst på hovedet? Er der nogen sammensyninger - eller er den 'kant' der ser ud til at være på billedet nederst til højre noget med nogle udtagninger? :-)

    SvarSlet