søndag den 2. januar 2011

Glædeligt år 2011!

Så er jeg vist tilbage til bloglivet og ihh hvor har jeg savnet det! December måned har stået på feber, snot, kold lungebetændelse og udkørthed. Ikke lige det jeg havde planer om i december måned. Planen var at jeg skulle give min datter den hyggeligste julemåned med hjemmelavede julegaver, julebagning, julemusik, julepynt, julekælketure og meget mere. Men det blev det ikke til og selvom hun jo egentlig ikke ved hvad hun er gået glip af, så plager det mig og giver mig en forfærdelig dårlig samvittighed! :-(

Heldigvis var vi alle tre friske i juledagene! :-) Og vi fik holdt to juleaftener! Desværre blev det alt for meget for min lille trold 2. juledag så hun brød helt sammen. Så det var SÅ godt at komme hjem igen og vi har bare hygget, slappet af, leget med modellervoks og alt muligt andet i disse dage. :-)

Og nu er det så blevet år 2011! Jeg håber og tror på at 2011 for min lille familie kommer til at byde på en mere rolig hverdag, at vi får helt styr på vores lejlighed med div ombygninger og omflytninger, at min kæreste og jeg bliver meget bedre til at være kærester og ikke bare mor og far og ikke mindst en hel masse flere kreative projekter!!!! :-) Jeg starter fx på et patchwork-kursus her i januar sammen med en veninde, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til. Jeg glæder mig til, så snart det er helt færdigt, at vise jer det patchwork-projekt jeg har haft gang i i noget tid nu. :-)

Lige til sidst vil jeg vise jer den vildste gave min datter har fået i julegave af hendes oldemor.

ja det er lidt slidt men det er også 86 år gammelt! :-)

Dette fantastiske kaffestel fik min datters oldemors søster da hun var lille og min oldemor fik det da hendes søster døde, blot 6 år gammel. Kaffestellet er ca 86 år gammelt og det er nu blevet til min datters ynglingslegetøj! Så fantastisk med en helt særlig affektionsværdi man på ingen måde kan købe sig til!!! TAK! :-)

4 kommentarer:

  1. Så utrolig skjønt kaffesett.
    Ekstra gøy at det har vært i familien så lenge.
    Godt nytt år til dere!

    SvarSlet
  2. Fantastisk sæt "Madam Blå". Og sikke en historie, det har. Jeg kan godt forstå, at I er glade for det!

    SvarSlet
  3. Hej, søde Lea:-)
    Øv, at I også har haft en møg-december, men heldigt at I var friske igen til jule-aftnerne. Forhåbentlig kan du ta' revanche næste år.
    Gode nytårsforsæt - Det er nemlig vigtigt, at man lige husker at være lidt kærester en gang i mellem. Det hele kan hurtigt blive automatiseret, hvis man ikke stopper op en gang imellem. Jeg håber også på det der med en rolig hverdag. Det er bare så svært, når begge os voksne er studerende. Men vi må prøve og så ellers ta' det som det kommer...
    Ej, hvor er det fantastiske det Madam blå stel! Sikke noget guld!
    Glæder mig til at se patchwork i 2011! Det lyder vildt fedt!
    Knus fra Trine

    SvarSlet
  4. Godt nytår til dig og dine :-))

    SvarSlet