søndag den 16. januar 2011
Patchwork dukke tæppe!
Så blev jeg endelig færdig med et dukketæppe som min datter skal have i 2 års fødsesldagsgave om en måneds tid. Jeg er faktisk ret godt tilfreds med det, især når det nu er det første patchwork jeg har lavet. I hvert fald i min voksentid. Min moster er ubeskrivelig dygtig til patchwork og jeg har som barn lavet en smule sammen med hende. Desværre ses vi ikke mere, ellers havde jeg den ultimative læremester!
Forside og bagside. Jeg er især vild med cupcake-stoffet på bagsiden!
Det er kun “quilte-kanten” og skråbåndets ene side der er syet på maskine, resten er lavet i hånden. Hjørnerne var en udfordring og de er bestemt ikke perfekte, da jeg bare har prøvet mig lidt frem, men de er ok… Nu mangler jeg så bare dukkepuden…
Noget af det bedste ved dette projekt har helt sikkert været alle de skønne timer jeg har tilbragt med min veninde, som har lavet et lign. tæppe til hendes datter. Og i morgen starter vi på patchworkkursus sammen, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Forstår din tilfredshed....for pokker da, det er super sød og fin.....tror datter bliver rigtig glad!
SvarSletTror jeg skal lære dette håndværk!
MANGE TAK! :-) Kan kun opfordre til det, det er ret hyggeligt at sidde med. Og der findes SÅ meget fantastisk stof som kun kan gøre en glad!
SvarSletNøj, det er fint, Lea.
SvarSletDet ser da ud som om, du knap har behov for et patchwork kursus ;-)
Bliver din pige 2 om en måned! Allerede! Det går såååå stærkt!!
Ha en skøn søndag!
Hvor er det dog bare blevet fint. Det synes jeg virkelig du kan være stolt af :)
SvarSletTakker!
SvarSletTrine - ja det gør hun. Kan heller ikke selv forstå det... Min lille trold. Kan slet ikke følge med
Hej Lea.
SvarSletWuaw siger jeg bare, det er vel nok godt gået. Hatten af for at du ikke har slået større brød op end du har kunnet nå at bage. Det kommer jeg ofte til. For det er en genial idé at lave et dukketæppe. Sofie kan da kun blive glad for det fine tæppe hendes mor har lavet til hende.
Og så må jeg sige som Trine. Tænk hun blir 2 år, det er jo helt vildt som tiden går med de små :o)
Forsat dejlig dag til dig og god arbejdslyst med puden.
Kh Lunde
Tak Lunde! Er nu ellers meget god til at slå større brød op end jeg kan nå at bage. Men denne gang gik det nu ok... ;-)
SvarSletOg ja, det er så vildt at Sofie snart fylder 2 år! Lille pus...