mandag den 17. januar 2011

Patchwork-lektier…

Her til aften har jeg været til første lektion i patchwork for begyndere. Og hold da op, hvor har jeg allerede lært meget og fået utrolig mange fif. Vi har en lærer der bare siger tingene som de er, hvad der er uundværligt arbejdsredskaber, og hvad der er noget bras og spild af penge. For som hun siger, patchwork er en dyr hobby så der er íngen grund til at bruge penge på noget unødvendigt… Hende kan jeg godt li’. ;-)

IMG_2079

Det er disse skønne stoffer jeg arbejder med, de skal blive til et hyggetæppe til min datter.

Jeg er spændt på at se hvor længe mit patchwork dukke tæppe kommer til at holde og være pænt, for efter hvad hun fortalte er der godt nok mange ting jeg ikke skulle have gjort! Nå men hvad, det var jo første gang. ;-)

Til næste gang skal vi lave en blok, et lille stykke patchwork, som så skal sættes sammen med en masse andre blokke, som så bliver det endelige tæppe. Vi kommer til at arbejde med tre slags patchwork-håndsynings-metoder og denne, sy over pap, skulle være den mest besværlige af dem! Så jeg er meget spændt på at arbejde med de næste… Men en hel blok til næste mandag! puha jeg har travlt… Men det kribler i fingrene for at komme i gang! :-)

Så det næste stykke tid kommer det nok til at handle mest om patchwork her på bloggen, men jeg håber bestemt at I har lyst til at læse med alligevel!?!?!? :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar