fredag den 30. juli 2010

Nyt tæppe!

IMG_0850Ja også her er jeg igen gået i gang med et grannystripes-tæppe, som flere andre steder her i blogland, bl.a. her! Jeg synes det er helt utroligt flot og er vild med den effekt det giver når det er to ensfarvede rækker frem for kun en.
Jeg har tidligere lavet dette, og da min veninde så det, blev hun helt vild og sagde at sådan et ønskede hun sig også. Bare et lille et som hendes søde kat kan ligge og hygge sig på. Så nu er jeg så småt gået i gang med et… Jeg har ikke fortalt hende at jeg er gået i gang, men hvis hun lurer med, så ser hun det jo nok. Men det er også helt fint! =)
Jeg har ikke spurgt ind til farvevalg, men tror jeg ved nogenlunde hvilke farver hun kan lide. Bare der er lidt knald på, så er hun vist glad!
IMG_0847  IMG_0852
Det går rimelig hurtigt fremad, og det er noget man let kan gå til og fra. Skønt!
Postkortmorderne[1]
Da jeg læste et indlæg her i blogland omkring lydbøger, tænkte jeg at det var da fuldstændig genialt når man hækler! Jeg ELSKER nemlig en rigtig krimi, men jeg vil også rigtig gerne hækle og det har indtil videre ikke kunne lade sig gøre at forene. Men det kan det nu med lydbøger! Det er SÅ fantastisk. Så får jeg både “læst” og hæklet. Det skal bare ikke være for indviklede hækleopkrifter for så kan det godt være svært at koncentrere sig om bogen. Det er da også helt genialt til strandturen!
Så de sidste 3 aftener har jeg “læst” denne…
(Jeg kan desværre ikke huske hvor jeg har læst indlægget om lydbøger henne, men det var i forbindelse med lange køreture sydpå…)
Imorgen smutter vi i sommerhus i 14 dage, det bliver så fantastisk, det måtte bare lige godt blive lidt bedre vejr. Men imens bliver der nok lidt stille her på bloggen. Jeg glæder mig til at komme tilbage og (forhåbentlig) vise jeg alt det jeg har nået at få hæklet imens.
Fortsat god sommer til Jer alle!!!

Hækklipning.

Hold da op hvor jeg gloede i går, da jeg så en mand stå mit inde i kirkens hæk (Bor lige ovre på den anden side af vejen). Men ja, hvordan skulle de ellers få den klippet, men det ser da meget sjovt ud. :-)
IMG_0840 IMG_0841

torsdag den 29. juli 2010

Mere hæklet legemad!

IMG_0825
Jeg elsker min nye hæklebog!!!! Den er bare så fantastisk og kan helt sikkert anbefales. (Jeg ved ikke præcis hvor den kan købes, ved bare at min er købt via en engelsk netboghandel.) Jeg har besluttet mig for, at jeg her i min ferie skal hækle hver dag. Det behøver ikke være meget, men bare 5 min på et eller andet. Og der er denne bog altså bare perfekt. Det tager ikke lang tid at hækle et lille jordbær fx… 
IMG_0829
Så min datter får sig nok et pænt udvalg af hæklet legemad hen over sommeren.
Men det er vil ikke så skidt endda. ;-)


IMG_0831

Men der er godt nok en del sy/hæftearbejde ved det, det er det der tager længst tid…

Men det er skønt og hyggeligt, især når man ser ens datter tumle rundt med det på hendes lille komfur dagen efter… =)

Selvforkælelse…

IMG_0833 I min by har vi fået et lille konditori/bager/café. Det laver de mest fantastiske kager!!! ja stort set alt hvad de bager er lækkert, brød, rugbrød, morgenbrød, kager, tærter, konditerkager m.m.. Så det er ikke underligt at der stort set altid er en ret lang kø… Meeen man gider nu godt at stå i kø når man ved hvad der venter en. Idag besluttede jeg mig for at jeg skulle forkæles. Så jeg købte denne kage… Ihh hvor jeg glæder mig til at smage den senere.
Benytter I jer også af selvforkælelse??? ;-)

lørdag den 24. juli 2010

Lidt hæklerier bliver det da til…

Selvom der er lidt stille på bloggen, får jeg dog hæklet en smule. Vi har bare haft travlt med tusind andre ting herhjemme. Men nu har vi ferie i hele 3 uger! Det bliver så fantastisk! Og selvom den første uge står mest på ombygning, så håber jeg at der også bliver tid til lidt hækleguf til min trold. tc300e[1]
Jeg var jo så super heldig af få denne bog i fødselsdagsgave, og nu er den endelig kommet frem! Den er rimelig let at gå til, skulle dog lige igang, da den er på engelsk men det går nu meget fint!
Indtil videre er det blevet til disse til stor glæde hos min lille trold:
IMG_0810IMG_0813  IMG_0811






Jeg har også været i gang med en elefant til en lidt forsinket barselsgave. Den skulle have været magen til disse, men jeg havde vist for travlt og glemte at læse opskriften rigtigt. Jeg HADER at lave noget om og især at trevle op, så jeg besluttede mig istedet for at afslutte det og lave det til en lidt sjov formet bold istedet. ;-)
IMG_0791


Den er ikke fyldt særlig meget ud, da den derved er nemmere at gribe fat i for små hænder og forme på forskellige måder.
Fortsat god weekend til alle!

fredag den 16. juli 2010

Øv øv øv

Jeg var gået igang med at hækle en fin lille vest til min trold. Jeg har set den nogle steder her i blogland og fandt opskriften her.
Den tager lidt tid at hækle, men er ok nem at hækle, så jeg var nået ret langt da jeg fik den gode ide, at min trold måske lige skulle prøve den, for at se hvordan den så ud på hende.
Den er for lille :-( Jeg vil tro den svarer til en størrelse 68/74… øv øv øv. Synes ellers den var blevet så fin og havde glædet mig til at se hende tulle rundt i noget tøj jeg havde kreeret. Så lige nu ligger den bare og venter på at jeg skal hækle den færdig. Desværre kender vi ingen i omgangskredsen der lige venter en pige, det er drenge allesammen, så det haster ikke med at den skal blive færdig.IMG_0780IMG_0762




IMG_0779



I mellem tiden er jeg gået igang med en lille elefant som en noget forsinket barselsgave. (Han bliver snart 6 måneder) Bedre sent end aldrig… ;-)

torsdag den 15. juli 2010

Hvorfor pif paf puf

Trine har sendt en lille blogleg videre til mig. Her bliver man opfordret til at fortælle hvorfor man har valgt at give sin blog netop det navn den nu engang har…

hmmm ja hvorfor har jeg egentlig det? Jeg havde i noget tid gået og overvejet at få mig en blog. Og efter at have fulgt med i denne og denne blog noget tid, samt dem man så lige faldt over når man var på disse blogs, ja så beluttede jeg mig for, at jeg da også skulle have en blog. Jeg tænkte på flere navne, men der var ikke rigtig nogen af dem jeg synes lød rigtig godt. Min veninde kom en dag med en gave til min lille trold. Posen den lå i, var også fra den butik den var købt i. Pif Paf Puf. Jeg synes bare at det så så fint ud som det stod skrevet der på posen! Jeg tænkte videre over det et par dage, tænkte på børnerimet, som jeg altid har syntes var sjovt at lege, på selve betydningen oma. Der er bare et eller andet ved dette navn, sætning eller hvad det nu er. Så det blev det; pif paf puf. Det lyder som et rim, noget sjovt, noget barnligt, en leg, og så er navnet ikke noget der har låst min blog fast til et bestemt emne. Det kunne jo være at den på et tidspunkt kom til at handle om andet en hækling, hvem ved. =)

Jeg sender denne leg videre til Tusindfryd

søndag den 11. juli 2010

Det er vist ikke så slemt alligevel...

altså at fylde 30 år. Jeg holdt fest i går for 14 af mine bedste venner, og det var bare verdens bedste, hyggeligste og dejligste fest nogensinde. Der blev spist fantastisk mad og bl.a. drukket en masse captainer og mojitos og alt mulig andet. Jeg er stadig helt høj af "minderne fra i går".
Jeg lavede en skøn skøn velkomstdrinks, som jeg lige vil dele med Jer. Lidt hyldeblomstsaft, 1/3 æblecider og 2/3 asti. Det smager bare af sommer!
Men hold da op hvor var det varmt! Troede da godt nok at vi skulle gå til her på 4. sal, men det gik, med alle vinduer på vid gab. Og med godt selskab så klarer man jo det hele. =)

Er godt nok noget træt idag, de sidste gæster gik lidt i 5 i nat/morges, og ja jeg kan åbenbart ikke rigtig sove længe mere.

Jeg fik bl.a. en hæklebog. Den er dog stadig under forsendelse, men den er på vej! Så nu ved jeg godt hvad jeg skal hækle i min sommerferie. =)
Ihh hvor er det skønt at have så fantastiske venner...

torsdag den 8. juli 2010

Glæder mig til lørdag…

for så skal jeg holde 30 års fødselsdag – igen. =) Denne gang for vennerne. Ihh hvor jeg glæder mig! Jeg ELSKER mojitos, så det skal vi selvfølgelig have. Jeg laver dem med lime, mynthe, en masse rørsukker og isterninger, havanna club 3 års rom, og så plejer jeg at komme lidt dansk vand i. Men sidste gang prøvede jeg at komme Nikolines hyldeblomstsodavand i. Det gjorde den bestemt ikke dårligere, tværtimod! Så lige nu pynter og dufter dette i vores køkken… Skønt!
IMG_0617 (640x427)
IMG_0623 (427x640) 













IMG_0627 (640x427)







Så skal jeg bare lige have den dumme feber til at forsvinde, så er jeg helt klar på fest! Jubiii…

lørdag den 3. juli 2010

En lille fødselsdagsmuffin

Min datters kusine blev 1 år i går og i morgen skal vi til fødselsdag. Synes der er noget ganske særligt over den aller første fødselsdag. Så derfor har jeg hæklet en lille muffin til hende… IMG_0552 Den er hæklet ud fra “stof og stil”s opskrift. Det er den anden muffin jeg hækler ud fra denne opskrift, og begge gange er der bare noget der ikke stemmer, næsten helt fra starten. Men så må man jo bare være lidt opfindsom og så går det hele meget godt. ;-)
IMG_0542Og så skal jeg da lige love for at sommeren er kommet til Danmark (også selvom den allerede er lidt på retur i næste uge…) Idag har min lille trold siddet kun i ble, med hagesmæk og spist en kvart vandmelon helt selv. SÅ er det sommer i Danmark! =) SKØNT!